• Carlsbergs tidligere russiske topchef er anholdt

    Source: BDK Borsnyt / 16 Nov 2023 04:18:34   America/Chicago

    To tidligere topfolk fra Carlsbergs russiske selskab Baltika er anholdt i Rusland. En tredje, som er også er mistænkt er undsluppet og befinder sig nu i København. Det russiske medie Fontanka skriver, at de er mistænkt for at overføre licensrettigheder fra Baltika til Carlsberg både før og efter det dekret, som Putin sendte ud i sommer, og som betød, at der blev indsat en ny ledelse for Carlsberg russiske forretning. De to anholdt er ifølge mediet Denis Sherstennikov and Anton Rogachevsky. Førstnævnte har været en af de mest fremtrædende topchef i Carlsberg. Han har nemlig stået i spidsen for Baltika, som er det russiske selskab i Carlsberg »Det er hjerteskærende at se nyheden om, at to Baltika-medarbejdere er blevet anholdt i Rusland i går, samt de yderligere beskyldninger mod flere andre ansatte. Vores medarbejderes sikkerhed har altid været vores hovedprioritet, selvfølgelig også i Rusland,« hedder det i en kommentar fra Carlsberg til oplysningerne. Ifølge en artikel i Moscow Times kan de to de risikere til fængsel i op til 10 år. »Det er rystende, at den russiske stats bestræbelser på at retfærdiggøre deres ulovlige overtagelse af vores forretning i Rusland nu har udviklet sig til at ramme uskyldige medarbejdere. De beskyldninger, der rapporteres i russiske medier, er falske,« hedder det videre fra Carlsberg. Carlsberg kunne ellers i begyndelsen af sommeren annoncere, at der var indgået en aftale med en køber af den store russiske ølforretning. Men senere udsendte præsident Putin et dekret, som betød, at den russiske stat midlertidigt overtog kontrollen med Carlsbergs russiske forretning. Det var kulminationen på et forløb, hvor Carlsberg ellers havde forsøgt på alle måder at balancere sin vej ud af landet efter krigen i Ukraine. »Frem til at den russiske stat indsatte en ny, ekstern ledelse, har Baltika handlet i overensstemmelse med loven samt de politikker, der gælder for alle virksomheder i Carlsberg Group. Som Carlsberg vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for at hjælpe medarbejderne under disse vanskelige omstændigheder,« skriver Carlsberg. opdateres https://www.berlingske.dk/nyheder/carlsbergs-tidligere-russiske-topchef-er-anholdt
Share on,